Vilkår og betingelser for brug af CARZILLA

1. For kunder

Rådgivning og proces

CARZILLA tilbyder gratis og uafhængig bilrådgivning. Vi hjælper dig hele vejen fra behovsafklaring til endelig bilhandel.
Vi varetager dialog, research og forhandling, så du slipper for besværet. Forhandlerens rolle er primært at stille bilen til rådighed for prøvekørsel og udlevering.

Vi samarbejder med udvalgte partnere – f.eks. forsikrings- og energiselskaber – for at kunne tilbyde ekstra services. Hvis du vælger at modtage sådanne tilbud gennem os, giver du samtykke til, at vi må dele dine kontaktoplysninger med den relevante partner, som derefter kan kontakte dig direkte.

Ansvarsfraskrivelse

Vi tilstræber at give dig de bedste råd og mest relevante bilmuligheder, men vi kan ikke garantere fuldstændighed eller nøjagtighed i oplysninger fra forhandlere og partnere.
Du er selv ansvarlig for at gennemgå og acceptere de endelige vilkår hos forhandleren, herunder eventuelle gebyrer, kreditvurderinger eller finansielle krav.

Ingen garanti for godkendelse

CARZILLAs rådgivning indebærer ikke en garanti for, at du bliver godkendt til finansiering, leasing eller køb. Godkendelsen afhænger udelukkende af de enkelte forhandlere og finansieringspartnere.

Ændringer og opdateringer

Tilbud og samarbejdsaftaler kan ændre sig uden varsel. Vi bestræber os dog på at informere dig, hvis der sker væsentlige ændringer.

Kommunikation

Ved brug af CARZILLA accepterer du, at vi må sende dig e-mails med opdateringer om vores service og relevante tilbud fra samarbejdspartnere.
Du kan til enhver tid framelde dig via linket i vores mails. Vi behandler dine data fortroligt og deler dem kun i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Kontakt og support

CARZILLA er din rådgiver, men vi indgår ikke selve købs- eller leasingaftalen på dine vegne.
Har du spørgsmål til en specifik bil eller aftale, skal du kontakte forhandleren direkte. Vores supportteam hjælper dig med spørgsmål om processen og brugen af vores platform.

Ved at bruge CARZILLA accepterer du disse vilkår.

2. For forhandlere og samarbejdspartnere

Samarbejdets rammer

CARZILLA fungerer som uafhængig rådgiver for kunden. Vi varetager dialogen frem til prøvekørsel og udlevering.
Forhandlerens rolle er at stille bilen til rådighed samt indgå den endelige aftale med kunden.

Ansvarsfraskrivelse

CARZILLA påtager sig intet ansvar for, om en kunde vælger at gennemføre en aftale.
Forhandleren er selv ansvarlig for kundedialogen efter prøvekørsel og for at sikre korrekt kontraktindgåelse.

Priser og ændringer

CARZILLA forbeholder sig retten til at ændre priser med en måneds varsel. Ændringer meddeles skriftligt. Alle priser er ekskl. moms.

Betaling

Fakturering sker månedligt. Aftalen er uden binding og kan opsiges med løbende måned + 1 måned.
Betaling skal ske inden for 8 dage netto. Ved forsinket betaling pålægges renter og gebyrer.

Fortrolighed

Oplysninger udvekslet mellem CARZILLA og samarbejdspartneren behandles fortroligt og må ikke deles med tredjepart uden skriftligt samtykke, medmindre loven kræver det.

Kommunikation

Ved samarbejde med CARZILLA accepterer du, at vi kan sende e-mails om vores service og relevante opdateringer. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i vores mails.

Ved brug af CARZILLA accepterer du disse vilkår.

Vi hjælper dig med at finde de bedste tilbud til din næste bil. Nemt 0g hurtigt. Og helt uden besvær. Kom ét skridt nærmere din drømmebil i dag.
Vestergade 48H, 2-4. sal 8000 Aarhus
CVR: 45195929